Cornelius Appel

Tyve år efter åbningen førte krigen i 1864 til lukning af Rødding Højskole. Et dansk virke fortsatte på stedet under sønderjyden, læreren Cornelius Appel (1821-1901), der drev en børneskole, der siden omdannedes til pigehøjskole. Da danske præster fik forbud mod at virke syd for Kongeåen, ønskede de dansksindede en frimenighed. Som lægmand blev Appel kaldet til at blive den første frimenighedspræst i det sønderjyske. Skulle han ordineres af en dansk præst, måtte det ske nord for Kongeåen. Vilh. Birkedal foretog handlingen i 1874 på Askov Højskole, og Appel virkede frem til 1889. Sønnen Jacob blev gift med forstander Schrøders datter Ingeborg, og blev siden forstander på Askov Højskole (se 21.). Hansen Jacobsen har udført relieffet og teksten. Stenen blev indviet den 24. september 1905.

  • Produktion: Vejen Kunstmuseum 
  • Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
  • Tekst: Teresa Nielsen, museumsleder.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>