H. Sveistrup & H.D. Kloppenborg

Præsten Hans Sveistrup (1815-93) blev født i Maltbæk ved Askov og var nært knyttet til Vejen-Læborg, hvor han virkede fra 1870, og især til de dansksindede syd for Kongeåen. 1861 forårsagede storbonden Hans Didrik Kloppenborg (1802-82), at Sveistrup blev kaldet til Rødding og stod ham bi, da præstegerning­en efter 1864 blev vanskelig. Mindestenen satte en ny standard. Billedhugger Aksel Hansen (1853-1933) var i Askov for at modellere Schrøder og leverede et relief af Sveistrup. Præsten var så uløseligt forbundet med H.D. Kloppenborg, at man samtidig rejste en sten for denne – som Dalls og Larsens blot med tekst. Underspillet minder stenen om hjertet i støtten syd for Kongeåen til Skibelundforeningen. Direkte påvirket af Grundtvig tog storbonden trofast del i det åndelige liv på Rødding Højskole og fulgte med i flytning til Askov, mens han åbnede sit hjem for dansksprogede kirkelige handlinger og højskolens folk. Stenene blev indviet den 8. september 1894, da man fejrede 50-året for grundlæggelsen i Rødding af verdens første højskole.

  • Produktion: Vejen Kunstmuseum 
  • Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
  • Tekst: Teresa Nielsen, museumsleder.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>