Magnusstenen

Thor Lange (se 18.) ville på Lyrskov Hede sætte et minde over Magnus den Gode, der i 1043 slog venderne. Tyskerne sagde nej. I stedet efterlyste han et sted nord for Kongeåen. Han fik tilbudt Tirslund og Åtte, men Schrøder talte for Skibelund, der blev valgt p.g.a. den livlige mødeaktivitet. Højskolens kunstner, Niels Skovgaard (1858-1938), fik opgaven og en marksten blev fundet. Nationalmuseet gav lov til at overlæggeren fra en gravhøj slæbtes fra Drostrup Hede til Krattet. Tyskerne protesterede over Langes bagsidetekst, der indirekte opfordrede til handling. Det mente de ikke, at Lange kunne tillade sig, da han var dansk diplomat i Rusland. Lange fik en politisk næse, men Magnusstenen blev et stærkt politisk symbol, og solgtes som statuette, foto og postkort. I 1920 stod der over Skodborghus-­grænseovergangen: “Nordens grænsepæl rykkes atter frem mod Syd”. Stenen blev indviet den 28. september 1898.

  • Produktion: Vejen Kunstmuseum 
  • Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
  • Tekst: Teresa Nielsen, museumsleder.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>