
Referat fra ordinær generalforsamling den 5/4-2018.
Foreningens formand, Helge Petersen, bød velkommen til generalforsamlingen.
1. Valg af dirigent og stemmetællere.
Bestyrelsen foreslog Hans Sørensen, som blev godkendt.
Valg af stemmetællere blev udsat. Ville blive gjort, ifald behovet opstod.
Hans Sørensen startede med at konkludere, at indkaldelse og tidspunkt var i henhold til gældende
vedtægter, hvorfor generalforsamlingen herefter kunne erklæres beslutningsdygtigt.
2. Beretning ved foreningens formand.
På bestyrelsens vegne er det mig en stor glæde at byde jer velkommen til generalforsamling i
Skibelundforeningen.
Grundlovsmødet 2017
153 gymnaster fra Skibelund Efterskole og 400 gæster trodsede det lunefulde vejr og havde en
dejlig grundlovsdag i Skibelund Krat, hvor de så gymnastik og lyttede til Den danske salmeduos
sange og Klaus Majgaards grundlovstale.
Som I ved, har de 2 foregående års Grundlovsmøder kostet foreningen en del, men på baggrund af
stor generøsitet fra Hotel Skibelund Krat, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, Askov Bylaug
og ikke mindst Askov Højskole og Klaus Majgaard gik regnskabet i nul for Skibelundforeningens
vedkommende. Det er bestyrelsen meget glad for.
Til gengæld stod bestyrelsen for det praktiske omkring arrangementet: opsætning og nedtagning af
telt, fundraising m.m.
Grundlovsmødet 2018
Bestyrelsen glæder sig til at se mindst lige så mange til grundlovsmødet i 2018 som i 2017.
Jørn T. Andersen har oplyst, at det traditionsrige Grundlovsmøde i Skodborg ikke holdes i år og at
deltagerne inviteres til Skibelund. Derfor byder vort program på indmarch med Skodborg
Brandværnsorkester.
Desuden kan vi nyde de dygtige gymnaster fra Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Grundlovstalen holder Simon Faber, der er tidligere dansk overborgmester i Flensborg og
nuværende koordinator for festlighederne omkring fejringen af 100 året for genforeningen.
Musikken står 6-Pack Jazzband ved Gudmund Jessen for.
Og så skal der naturligvis synges.
Modtaget stort legat
Som det fremgår af regnskabet har Skibelundforeningen modtaget et legat på kr. 50.000 af boet
efter Edith Andersen, Bugtrupvej 35 B st.1, 8560 Kolind, der døde den 17. juni 2017.
Edith Andersen var datter af Abelone og Hans Chr. Hansen, der boede på Ø. Skibelundvej, hvor
byggeriet Lones Have nu ligger. De ejede også den lille skov, som ligger øst for Lones have og som
kaldes Lones skov. Både skoven og Lones have er opkaldt efter Abelone. Nevøen Bjarne Hansen har
SKIBELUNDFORENINGEN
desuden oplyst, at alle familiefester blev afholdt i Skibelund.
Edith Andersen og manden har drevet landbrug ved Kolind og var barnløse og da Bjarne Hansen
skrev testamentet for Edith Andersen mente hun, at det var Abelones ønske, at der blev givet et legat
til Skibelundforeningen.
Det ønske er vi i skibelundforeningen glade for og sender både en venlig tanke og en stor tak til
afdøde Edith Andersen.
Revitalisering af Skibelund Krat
Ansøgningen: Skibelund Krat et kulturhistorisk og nutidigt mødested med undertitlen Fællesskaber
i Skibelund Krat vil kommunaldirektør Ole Sloth personlig aflevere til A. P. Møller Fonden. Det
skulle være sket ved et møde den 14. marts, men grundet afbud fra Fonden er det udsat.
Der er søgt om i alt 4.920.000 kr.
– Nu håber bestyrelsen, at ansøgningen må bære frugt.
Alle bestyrelsesmedlemmer har gjort en ihærdig indsats for at skaffe økonomisk støtte samt lokal og
folkelig opbakning til projektet ”Revitalisering af Skibelund Krat”.
Målet var et samlet støttebeløb på 100.000 kr. Vi nåede 92.500 kr., heraf 42.500 kr. som
Skibelundforeningens bidrag.
Herfra skal lyde en stor og varm tak til de 13 lokale bidragsydere, som har givet tilsagn om
økonomisk støtte.
Og til de 16 foreninger og institutioner, som støtter udviklingen af Skibelund Krat med en
støtteerklæring, den ene mere positiv end den anden.
Der skal ikke mindst lyde en stor tak til alle, der på den ene eller anden måde har bidraget til
indholdet i ansøgningen. – Fra de 2 indledende møder over de skriftlige bidrag fra
museumsinspektør Linda Klitmøller og forstander Klaus Majgaard samt tegninger og konstruktive
snakke med arkitekt Steffen Søndergaard.
Endelig skal medarbejdere ved Vejen Kommune have stor tak for et ihærdigt, særdeles godt og
konstruktivt samarbejde omkring tilblivelsen af ansøgningen. Ansøgningen incl. bilag er på cirka
80 sider!
Indbydende Krat
Bestyrelsen søger til stadighed at få Krattet til at fremstå så indbydende som muligt. Det sker i et
tæt samarbejde med Vejen Kommune. En hjælp som vi er meget taknemmelige for, og som
Kommunen skal have stor tak for. Som supplement til kommunens indsat har bestyrelsen afholdt
arbejdsdag med motorsav, gummiged, traktor og vogn og andet relevant udstyr for at få Krattet til
at se indbydende ud.
- En god dag med godt humør. Vi fik lavet meget.
Nye lodejere:
Torben Callesen, Højvang 9, Vejen
Tom Bertelsen, Trøjborgvej 21, Skodborg
Vibeke Elmbæk Jørgensen, Ludvig Schrøders Vej 4D, Askov
SKIBELUNDFORENINGEN
Michael Skov Jensen, Skibelund Krat 2, Vejen
To overdragelser:
Ellen Ravn Bertelsen, Alsvej 9, Kolding
Rene Andersen, Vongvej 5, Bramming
Fra bestyrelsen skal lyde et stort velkommen i lodejerkredsen.
Samtidig vil bestyrelsen gerne opfordre alle lodejere til at være med til at være aktive i forsøget på
at få endnu flere lodejere i Skibelundforeningen.
Bestyrelsens ønsker til det kommende år
- At det må lykkes at få tilsagn om midlerne til projekt ”Revitalisering af
Skibelund Krat”, så den sønderjyske indgang og amfiteatret kan indvies
ved grundlovsmødet i 2019 og resten af ansøgningen kan være færdig til
maj 2020, så alt er klar til fejringen af grundlovsmødet og genforeningen
i 2020.
- At vi må få godt vejr, så der også i år kommer rigtig mange
mennesker til grundlovsmødet.
- At der fortsat er mange mennesker, som besøger Krattet hen over
året, og i den sammenhæng gør brug af vore 2 rundvisere, tidligere
formænd for Skibelundforeningen Vagn Smed og Jørgen
Kloppenborg, som jeg hermed vil overbringe en stor tak og udtrykke
bestyrelsens påskønnelse for den indsats, som I gør for at oplyse om
Skibelunds historie.
Takke for opbakningen
På bestyrelsens vegne vil jeg hermed udtrykke en varm tak til alle kontingentbetalende lodejere,
fordi I bakker op omkring Skibelundforeningen og opfordre jer til løbende at følge på foreningens
hjemmeside www.skibelundforeningen.dk.
Samarbejdet i bestyrelsen
Det et let at være formand for en bestyrelse, som jeg fornemmer sætter pris på det fællesskab, som
vi har omkring Skibelundforeningen.
Ved konstitueringen fordelte vi opgaverne mellem os, og alle har hver især løst egne opgaver
særdeles godt samt støttet op omkring de andre bestyrelsesmedlemmers opgaver.
Jeg vil her sige en varm tak til mine bestyrelseskolleger for samarbejdet og indsatsen i det forløbne
år og er glad for, at alle, som er på valg, er villige til at påtage sig en ny valgperiode.
Efter den egentlige beretning fortalte formanden omkring foreliggende ansøgning via slides fra
ansøgningen. Heri det store arbejde med at udarbejde ansøgningen.
Der var spørgsmål om, hvad vi ønsker at bruge scenen til.
Der er mange gode tanker omkring hvad scenen kan bruges til på sigt og også kunne bruges til nu.
Bestyrelsen bakker gerne op omkring initiativer til arrangementer som lodejere eller andre måtte
igangsætte og realisere.
Der er spørgsmål til, hvor mange der er til rundvisninger i Krattet og om foreningen har noget ud af
det.
SKIBELUNDFORENINGEN
Bestyrelsen er grundlæggende interesseret i at udbrede kendskab til Krattet og dets historie – og at
der sker flest mulige rundvisninger. I den optik er rundvisningerne af stor værdi for foreningen.
Da der ikke var yderligere spørgsmål kunne Hans Sørensen meddele at beretningen er taget til
efterretning.
3. Gennemgang af foreningens regnskab.
Jørn T. Andersen udleverede og gennemgik regnskabet. Året 2017 har et overskud på kr. 63.705,-
(særligt begrundet i donation på kr. 50.000,-) og foreningen har nu et indestående på kr. 149.051,-.
Regnskabet var suppleret med et estimeret budget for 2018.
Der var ingen væsentlige spørgsmål til regnskabet, hvorfor dirigent erklærede regnskabet godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent for 2019.
Bestyrelsen foreslog at fastholde et kontingent på kr. 200 for 2019.
Det foreslåede beløb på kr. 200 i kontingent for 2019 blev godkendt uden kommentarer.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Efter tur afgår:
Finn Rasmussen (modtager genvalg)
Uffe Hammelsvang (modtager genvalg)
Jens Kristian Busk Jensen (modtager genvalg)
Der var genvalg for alle.
6. Valg af revisorer.
Efter tur afgår: Mogens Slotved
Mogens Slotved blev genvalgt.
7. Indkomne forslag.
Intet modtaget.
8. Eventuelt.
Jørgen Kloppenborg efterlyser bedre busvendeplads. Ligeledes toiletfaciliteter, hvor Martha Ravn
kunne oplyse at Hotellet gerne stiller deres faciliteter til rådighed.
Helge Petersen takkede Hans Sørensen for veludført dirigentgerning samt de fremmødte generelt
for deres engagement.
Forud for generalforsamlingen havde forhenværende vicepolitimester Henrik Werner Hansen fortalt
om ” Kamæleonen Jenny Holm” – et meget interessant foredrag om et meget anderledes liv for en
dansk kvinde i Gestapos tjeneste under besættelsen – og særligt hendes videre forløb efter
befrielsen.
Charlotte Hammer uddelte nye turistbrochurer og oplyste at de kunne rekvireres af foreninger med
mere til uddeling.